26.12.2008: Æret være F.P. Jacs minde. Ja, og som sædvanlig er den post-mortale ære det største, det officielle kunstdanmark får gjort for en af de største begavelser med dansk som modersmål. Tillykke til den afdøde med den måned, som han fik glæde af Det Danske Akademis store pris på 300.000 kr. Og tillykke til kunstestablishmentet, som lige nåede at få vasket hænderne, inden de kunne få dødsattesten som kvittering at tørre røv i. Og et bittert “tillykke” til det samfund, som igen ikke rigtig nåede at sætte pris på en af de største. Endnu et eksempel på det officielle danske “kulturlivs” dybt reaktionære tendens til først for alvor at investere i kunstnerne, når deres liv og gerning enten er ebbet ud eller helt forbi. Er du kunstner i Danmark, må du enten sælge benhårdt ud eller bruge halvdelen af dit liv på udenomsoverlevelsesarbejde. Og du må acceptere, at samfundet først vil investere i dig, når det er for sent.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/12/25/132436.htm
http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/jac/
http://www.danskeakademi.dk/priser/denstore.htm
No Comments Yet