Facebook har igen lanceret et redesign. News Feed er udspaltet i Live Feed og News Feed, og sidstnævnte har overtaget indholdet af det tidligere Highlights. Groft sagt. Selvom der er tale om et mindre og mere subtilt redesign end sidste sommers New Facebook, så genlyder kommentartrådene også denne gang af forargelse. Redesignet er en slankning af Home-delen, hvor det centrale feed er kommet endnu mere i fokus.
Her er et par hurtige førsteindtryk af redesignet – elaboreret på baggrund af en debattråd på en af mine venners Facebook wall:
1. Det nye News Feed provokerer, fordi det vælger, hvad der er mest interessant for brugeren. Til mainstreambrug kan det være en hjælp, men for den kritiske og opsøgende kommunikatør er det højst uvelkomment. Man kan måske sammenligne teknologien med iTunes’ Genius, som vi musikfolk også opfatter som fuldkommen latterlig med dens helt utilstrækkelige og naive mainstreamforslag. Men på Facebook har vi jo heldigvis så det nye Live Feed, hvor man får det “rå” feed af sit vennenetværks opdateringer. Endelig kan man stadig selv danne lister for personlige filtreringer af dette Live Feed. Alt i alt er det sandsynligvis et spørgsmål om kort tid, så har intelligentsiaen vænnet sig til at undgå News Feed – hvis de da ikke alligevel tager den til sig som et måske ligefrem alternativt bud på “highlights” i vennelaget.
2. Og så den mere problematiske, som nemlig er afskaffelsen af højrespalten med Highlights’. Den havde nemlig en særlig berettigelse som intern reklamesøjle, hvor netværket kunne konkurrere om at være tilstede med de mest populære events, billeder, links osv. Nu er det særlige og iøjnefaldende forsvundet ind i News Feed, og her mister vi fornemmelsen af, at det faktisk er en brugerskabt prioritering. Highligths var god, fordi man kunne se direkte, hvad den faktisk var.
af Christian Hildebrandt
”Tilstedeværelse” på internettet har med Web 2.0 fået en ny betydning, som blandt andet er beskrevet af den japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro. I hans definition af tilstedeværelse gælder det om at skabe en slags ”aura” af sig selv på internettet. Denne aura opstår, når et menneske med sin aktivitet på internettet skaber et billede af sin egen identitet frem for blot at fortælle om sin identitet i den virkelige verden.
Fra tidligere primært at have været en platform for medier, som man publicerede indhold på, bliver internettet i Ishiguros tankegang også et rum for social aktivitet og en platform for sociale medier, hvor man publicerer sin egen adfærd – for derved at skabe opmærksomhed omkring sit traditionelt publicerede indhold.
Udfordringen ved at benytte sociale netværk til denne form for reklame eller “synliggørelse”, som det mere artigt hedder, er at sociale netværk skaber to-vejs kommunikation. Det betyder, at man ikke kan være afsender af information uden straks at blive modtager også. Man kan sige, at når man markedsfører et budskab gennem sociale medier, så er man en slags moderne gadehandler eller dørsælger. Man er i direkte kontakt med sine potentielle kunder.
En sådan tilstedeværelse forpligter. Man kan ikke blot oprette en side for et produkt eller et firma på et socialt medie – man skal også passe og pleje siden, man skal være tilstede i den og gøre sig personligt gældende, så netværket tror på, at budskabet kommer fra et andet menneske i netværket. Et menneske som de ønsker at dele netværk med.
Mindst lige så vigtig som tilstedeværelsen i sociale medier er, hvilken adfærd man er tilstede med.
Den helt grundlæggende forskel på at kommunikere i et socialt netværk og i traditionelle medier er, at det sociale netværk er et kommunikationsfelt, baseret på en decentral samtale, mens det traditionelle webmedie er en informationskanal med brugerne som modtagere. Med andre ord:
God kommunikation i et socialt netværk handler ikke om at blive hørt og set af mange, men om at mange begynder at tale med om det, man siger.
Og det skal ikke bare være i dialog med den profil, som vil markedsføre sig, men i samtale med hinanden. Det handler altså om at skabe en slags resonans i netværket, så det samlet set bliver følsomt for de tråde, man trækker i. Og jo mere diskret man kan trække for at opnå resonans, desto mere virkningsfuldt kommunikerer man.
Det sociale medie blev altså en slags bærer af mediet. Helt konkret har dette betydet, at bloggerkulturen er flyttet ind i de sociale netværk som MySpace, Facebook og twitter.
MySpace-adfærd
Hvis vi ser et par år tilbage til foråret 2007, da MySpace var på sit højeste, og Facebook kun netop var ved at komme frem i Danmark, så tegnede der sig allerede dengang ret tydelige tendenser for adfærden i de sociale netværk.
På MySpace handlede det dengang først og fremmest om at blive venner med mange og om at få gode kommentarer på sin side. Den lidt mere drevne MySpace-bruger indså hurtigt, at det også gjaldt om at give gode kommentarer på andres sider – dels i forventningen om at ”vennen” krediterede tilbage med en kommentar, og dels for på den måde at lægge sit visitkort, som kunne lokke andre MySpace’ere til ens side og dermed skabe trafik, der kunne måles i besøgstallet og antal ”plays” på ens musikafspiller.
Med disse enkle funktioner havde man et meget offensivt rammesæt for sit adfærdsmønster, som med overvældende kraft kunne skabe alliancer mellem kunstnere over hele verden, som kunne bruge hinandens kunst til at promovere sig selv med. Ligesom mingling ved en verdensomspændende reception. En kerne af 10-20 decideret rygklappere kunne danne en alliance i MySpace-netværket, som for deres mere perifere hundreder eller tusinder af ”venner” kunne fungere som ”gang i gaden”, så alle kunne se, at disse kunstnere var interessante.
Indholdet på MySpace-profilen holder man ved lige ved jævnligt at poste ny musik, nye billeder og nye blog-indlæg eller annonceringer til at fortælle netværket om det nye indhold. Meget simpelt og meget effektivt. Det fungerer endnu, og funktionaliteten bliver hele tiden udviklet med nye designmuligheder, nye medieværktøjer og nye interfaces til andre communities på internettet.
Men MySpace var indtil sent i 2008 på et afgørende punkt en type socialt netværk fra første generation af web 2.0. MySpace er nemlig baseret på opfattelsen af brugerens tilstedeværelse som hørende hjemme på en traditionel hjemmeside. Og det betyder groft sagt, at tilstedeværelsen i MySpace var buret inde i den personlige MySpace-side, som flyver omkring som et rumskib sammen med alle de andre rumskibe i et i øvrigt tomt univers.
I 2008 begyndte MySpace at indføre et redesign af dets “home”-side, som er brugernes personlige kontrolpanel. Her blev lanceret et feed fra ”vennernes” statusopdateringer og forskellige uploads, men kun som information uden mulighed for interaktivitet, og i forhold til Facebooks forlængst etablerede og ekstremt interaktive News Feed, var MySpace alvorligt sejlet agter ud i kampen om at smelte netværksadfærd og tilstedeværelse sammen.
Først i 2009 har MySpace indført kommentarmulighed på home-sidens nyhedsfeed, og dermed melder MySpace sig igen på banen som et tidssvarende socialt netværk. Men situationen er den, at Facebook for længst har overtaget rollen som det dominerende sociale netværk. MySpace står stadig tilbage som alternativet (eller snarere udvidelsen) for især de musikere/komponister/ensembler, som har behov for en smart og let opsat hjemmeside.
I Danmark blev brugen af sociale netværk først almindelig i en bredere kreds i løbet af 2007, og på dette tidspunkt var Facebook begyndt at indhente MySpace. Måden Facebook hurtigt vandt udbredelse på, viser tydeligt den forskel, der er i adfærdsmønstrene i de to netværk. Brugerne ankom til Facebook for at kommunikere i netværket, mens brugerne ankom til MySpace for at etablere sin MySpace-side som netværksprofil.
Det er en forskel, som betyder, at MySpace er blevet til en portal, hvor man kan udstille sin musik på en dedikeret hjemmeside, mens Facebook er det egentlige netværk, hvor adfærden mere og mere bliver til selve tilstedeværelsen – ligesom i virkeligheden.
New Facebook: sammensmeltningen af tilstedeværelse og adfærd
Facebook lancerede 20. juli 2008 et omfattende redesign, præsenteret som “New Facebook”. Det blev gjort i to tempi, således at brugere i et par måneder blev tilbudt at afprøve det nye design, men stadig kunne skifte tilbage til det gamle – dog mod at miste eventuelle ændringer foretaget under afprøvningen.
Det nye i “New Facebook” var, at fokus blev flyttet væk fra profil-indhold og hen mod profil-adfærd. Det gamle Facebook var indrettet, så brugerne med deres aktivitet samlede mere og mere indhold på deres profil-sider i form en lang række forskellige typer applikationer, som alle havde det tilfælles, at de gav brugeren mulighed for at personliggøre sin profilside for den besøgende.
Strategien med dette var, at brugeren ved at tilføre sin profil personlighed knyttede sin identitet til profilsidens udseende, ligesom hvis den havde været en personlig hjemmeside. Det er dette element, der som tidligere nævnt i udpræget grad er det bærende i f.eks. MySpace, hvor brugerne har en stor grad af frihed til at designe deres personlige sider selv.
New Facebook ændrede brugerprofilernes udseende, så de mange applikationer blev gemt væk i sekundære faneblade bag hovedsiden. Profilens hovedside blev i stedet for centreret omkring “the publisher”, en ny og kraftigere version af den gamle “statusopdatering”, netværkets fælles sms-tjeneste. I New Facebook blev “the publisher” til selve hovedformålet med tilstedeværelsen i netværket, altså at man i én sætning kan meddele sit netværk, hvad man laver eller tænker på lige nu.
Da den gamle version af Facebook blev endeligt nedlagt i september 2008, udbrød et verdensomspændende ramaskrig, og der fremstod kort tid efter hadegrupper på facebook imod det nye design, som samlede flere millioner brugere. Men et par måneder senere var kritikken uddød. Modstanderne havde forladt Facebook, mens resten havde tilpasset sig det nye, og imens var millioner og atter millioner af nye brugere strømmet til over hele verden. I dag er Facebooks publisher det helt naturlige og dagligt anvendte vej til at opnå en slags konstant tilstedeværelse i netværket. Gennem Facebooks publisher har mange tusind danskere udviklet deres “aura” af tilstedeværelse i over for deres omgivende netværk i Facebook.
Denne artikel er et uddrag af min praktikrapport om Social Networking for komponister, skrevet for SNYK – ny musik i maj 2009. Rapporten kan downloades her: http://snyk.dk/netvaerk/snyk-pa-sociale-medier/facebook-vejledning
Boyd, D. M., & Ellison, N. B.: Social network sites – Definition, history, and scholarship. Journal of Computer-Mediated Communication, 13(1), article 11 (oktober 2007). (http://jcmc.indiana.edu/vol13/issue1/boyd.ellison.html)
Brügger, Niels: Forstå Facebook (10.2.2009), K Magasin, K Forum:www.kommunikationsforum.dk/Pages/Article/Article.aspx?MetaObjectID=70014
Sangild, Torben: Facebook – en evaluering, blog-indlæg 29.12.2007 på Torben Sangilds weblog (inkl. kommentartråd) (http://www.groveloejer.dk/sangild/2007/12/facebook_en_evaluering.html)
O’Reilly, Tim: What Is Web 2.0 – Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software, indlæg på O’Reilly Network 30.9.2005 (http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html)
Hildebrandt, Sybille (2008): Konservativt design er hemmeligheden bag Facebooks succes, artikel på www.videnskab.dk(5.8.2008) (http://www.videnskab.dk/composite-815.htm)
Facebook.com: Facebook Pages Product Guide February 2009 (http://www.facebook.com/FacebookPages?nctr[id]=1050b6f385eac058282ba86cb67adc33&nctr[nid]=9d5accc4bbfbcdef3fb046273b3d258e&nctr[ct]=1242330915630)
KOMFO nyt april 2009: Bag om de første store danske succeser på Facebook – Referat fra seminaret den 16.04.09 på SAS Radisson, arrangeret af Komfo og Huset Markedsføring (http://www.komfo.dk/)
Føhns, Henrik: Net-aura (14.8.2007), artikel på information.dk (http://www.information.dk/150211)
Klastrup, Lisbeth: Facebook. Hvor længe fortsætter successen? (15.2.2009), artikel på Politiken.dk (http://politiken.dk/debat/analyse/article650223.ece)
Hansen, Rune: Hvorfor er Facebook så populært? (9.10.2008), blog-indlæg på oza.dk (http://www.oza.dk/hvorfor-er-facebook-sa-populaert-181.htm)
Aune, Sean P.: Delicious Toolbox: 80+ Updated Tools and Resources (20.2.2009), artikel på Mashable.com inkl. kommentartråd (http://mashable.com/2009/02/20/delicious-new-tools/)
Damgaard Nielsen, Lars: Facebook 2.0: Rydder op og samler dit online-liv (5.8.2008), artikel på kommunikationsforum.dk (http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13210)
Damgaard Nielsen, Lars: Guide til privatliv på Facebook (16.9.2008), blog-indlæg på nettendenser.dk, inkl. kommentartråd (http://www.nettendenser.dk/2008/09/16/guide-til-privatliv-paa-facebook/)
Hornyak, Tim: Android Science (23.4.2006), Scientific American Magazine online (http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=android-science&ref=rss)
Döring, Nicola: Personal Home Pages on the Web: A Review of Research (2002), Journal of Computer-Mediated Communication (http://jcmc.indiana.edu/vol7/issue3/doering.html)
My choral composition featuring the poem “Non sibi sed omnibus” (2006) by Mark Hillman has been performed in St. Stefan’s Church, Copenhagen N, at May 21 at the Komvest Choral Music concert with the choir Ensemble Vest and conductor Uffe Most. The concert will be held again on sunday May 24 in Kritskirken (the Christ Church), Copenhagen V.
“Non sibi sed omnibus” is a piece which has been conceived over a long period of time. The oldest part of it came to birth in 1991 serving the single word “Amen”.
In 1995 another unfinished fragment ended in my drawer. This was a part of the “Credo” from Roman Mass.
At last in 2000 the two early segments found a place as part of a setting to the Paulian 2nd Epistle to the Corinthians: “Hymn to Love”.
I never found my selv satisfied with this composition – until the summer 2006 when I received this overwhelming little poem from my English fellow vocalist and friend Mark Hillman (whom I actually had become aquainted with through MySpace in early 2006).
In this text my composition finally found it’s home.
A completely new piece grew up from the old parts and was finished in the summer 2007.
Now two years later after having been taken off the programme two times at earlier concert projects and after my lack of success finding financial support to having this rather complicated piece performed by a professional vocal ensemble – it sounds before the audience.
“Non sibi sed omibus” is my second composition serving a text by Mark Hillman. There will be more to come.
Listen to “Non sibi sed omnibus” in a Sibelius Scorch version at: http://christianhildebrandt.dk
April 27, 9PM af Budolfi Church, Aalborg, DK
* Salme 103
* Maria hun var en jomfru ren
Danmark er verdens førende facebook nation. Intet mindre. I denne uge passerede vi 2 millioner danske facebook profiler i alderen 13-65 år (http://www.wemind.dk/facebook).
Og så er min mor ikke engang talt med!!;-)
Bemærk f.eks. at blandt de 13-18 årige har 115% pt. en facebookprofil…!
Og så vil jeg lige gøre opmærksom på to danske blogs om facebook: http://faceblogger.dk og http://facebloggen.dk
Her kan man følge med i den rivende udvikling af facebook og dertil hørende smarte applikationer – internettets gratis gadgets!
Man kan også følge med i de to bloggeres indbyrdes strid om, hvorvidt den ene har plagieret den anden mht blog-navnet. Jeg spørger: kan man overhovedet tale om ophavsret til navne, som lægger sig så meget op af et fælles forbillede? Og hvad så med domænet faceblog.dk? Her har ejeren simpelthen valgt at redirecte til det sigen de eroticstart.dk… et site som dog ikke er aktivt (endnu… eller mere…?)
What is Magnificat? I seek to give an answer in a choral composition which contributes to the great tradition of Magnificat Settings. So far I have completed the first two parts of my Magnificat, which I have subtitled “Magnificat Fragmente”.
The Virgin Mary listened to the Angel Gabriel with joy and fear, when he told her the news about the new King she had been chosen by God to be mother for. This Magnificat setting from 2007 seeks to express the difficult mixture of feelings which follow the entrance in life of a new human being. Happiness, fear, loving care, doubt, gladness, anger and powerlessness. The thought behind this work is, that when a newborn life comes into the world the old life will be fragmented.
The Magnificat I was first performed by Ensemble Vest at Komvest Kormusik 2003 in Kristkirken, CPH
The Magnificat II was first performed by Chamber Choir Hymnia at Komvest Kormusik 2007 in Round Tower, CPH
Listen for yourself on the Christian Hildebrandt last.fm-radiostation
26.12.2008: Æret være F.P. Jacs minde. Ja, og som sædvanlig er den post-mortale ære det største, det officielle kunstdanmark får gjort for en af de største begavelser med dansk som modersmål. Tillykke til den afdøde med den måned, som han fik glæde af Det Danske Akademis store pris på 300.000 kr. Og tillykke til kunstestablishmentet, som lige nåede at få vasket hænderne, inden de kunne få dødsattesten som kvittering at tørre røv i. Og et bittert “tillykke” til det samfund, som igen ikke rigtig nåede at sætte pris på en af de største. Endnu et eksempel på det officielle danske “kulturlivs” dybt reaktionære tendens til først for alvor at investere i kunstnerne, når deres liv og gerning enten er ebbet ud eller helt forbi. Er du kunstner i Danmark, må du enten sælge benhårdt ud eller bruge halvdelen af dit liv på udenomsoverlevelsesarbejde. Og du må acceptere, at samfundet først vil investere i dig, når det er for sent.
http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2008/12/25/132436.htm
http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/jac/
http://www.danskeakademi.dk/priser/denstore.htm
Mennesket, arkitekten Jørn Utzon er fra i dag ikke længere i live.
Jørn Utzon var en af de ganske få danske kunstnere, som undgik begge de to typisk danske kendis-positioneringer som enten provinsgud eller landsbytosse, men hvis kunst til gengæld har kosmopolitisk betydning.
Carina Christensen blev den kulturminister, der fik lov at kommentere Utzons død. Hun fik valgt disse ord: »Vi har mistet en stor arkitekt såvel som en fantastisk ambassadør. Jørn Utzon vil blive husket som en af de danskere, der op gennem det 20. århundrede med sit store talent fik sat Danmark på verdenskortet«
Og mere upassende kunne det vel dårlig have været sagt. Hvordan har Danmark gjort sig fortjent til at have Jørn Utzon som ambassadør? Stakkels lille Danmark skal i hvert fald IKKE sættes på verdenskortet af Jørn Utzon. Dertil er Danmark alt for ubetydeligt. Og Danmarks rolle for Utzon alt for ligegyldig.
Vi kan kun beklage kulturministerens fejlgreb i floskelposen, bukke høfligt og stille føle æren over tilfældigvis at stamme fra samme land som denne udødelige verdensborger.
Tags: utzon
Romantik og ny musik flettes sammen
Romantik og ny musik flettes sammen i en times rundrejse i kormusikken. På programmet er nyere, nordisk musik af blandt andet Christian Hildebrandt (Salme 103), Knut Nystedt og Einojuhani Rautavaara. Medvirkende er Coro Misto og Århus Universitetskor.
Gratis adgang
16 11 2008 16:00
Møllevangskirken
Møllevangs Allé 49, DK-8210
17 11 2008 19:30
Angars Kirke
Vesterbro 1A, DK-9000
Jeg var blandt de første i Danmark, der mente, at Anders Fogh Rasmussen og hans regering havde grebet sagen fatalt fat, da de i Ytringsfrihedens hellige navn afviste dialogen med Islam.
Jeg var ked af det den aften, fordi jeg troede, at både ytringsfriheden og Islam ville komme til at lide skade af den danske regerings ultra-provinsielle håndtering af denne gryende diplomatiske krise.
Her er mit første indlæg i sin helhed, og jeg skal love jer for, at det affødte hadefulde og bedrevidende kommentarer, som foråret 2006 som bekendt gjorde fuldt ud til skamme:
“undskyld jeg blander mig i en måske lidt privat diskussion, men kunne man forestille sig, at jyllandsposten har kommet til at skabe en konflikt, som fogh endda har medvirket til at optrappe ved at holde fast i gode demokratiske dyder, som vi hævder, ikke bør stå til diskussion – og derved kommer til at stille disse dyder til diskussion – helt mod vores alle sammens hensigt. vi vil jo dybest set gerne forsvare ytringsfriheden, men problemet er, at nu kommer dette forsvar til at virke som et angreb, hvilket skader ytringsfrihedens sag, fordi mange, mange mennesker måske herefter kommer til at opfatte den som et våben, man kan håne deres kultur med?? er det ikke forkert? hvad om anders fogh prøvede med noget ‘girafsprog’? det kan blive uoverskueligt, hvis man med gode traditioner får provokeret en hel kultur til vrede og afstandtagen, når det simpelthen betyder, at det bliver de gode traditioner, som de bliver vrede på og tager afstand fra. hvor fedt er det for ‘integrationen’? skulle vi ikke værne om ytringsfriheden i stedet for at stille dette uskyldige og ægte barn af demokratiet ud på en håbløs slagmark, hvor det ikke kan få andet end slag på slag… fra begge sider i virkeligheden, fordi stædighed og selvretfærdighed aldrig har været gode faddere for demokratisk tankegang.”
Siden begyndelsen af 1980erne har jeg drømt om at læse Oswald Spenglers “Untergang des Abendlandes” (1918-22), som beskæftiger sig med den teori, at der er en grundlæggende morfologisk tendens i de vestlige kulturer, som uundgåeligt fører til undergang.
Jeg tror nemlig, at Spengler havde ret!
Godnat og sov godt…
